• Tvungen opfølgning

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven (tvungen opfølgning efter udskrivning) – høringssvar, januar 2010.

 Dansk Selskab for Distriktspsykiatri tager i herværende høringssvar udgangspunkt i det faktum at forslaget er en udmøntning af aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013, som regeringen og satspuljepartierne indgik den 26. oktober 2009. Dermed forholder selskabet sig alene til forslagets indhold vedr. udmøntningen og ikke til fordele og ulemper ved indførelse af tvungen opfølgning i dansk psykiatri, idet regeringens beslutning herom allerede foreligger.

 Vedrørende behandling ved et udgående psykiatriteam
Den lille gruppe patienter med alvorlig psykisk sygdom, som det er vanskeligt at fastholde i den nødvendige medicinske behandling efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling afgrænses i lovforslaget af en række betingelser, der skal være opfyldt førend tvungen opfølgning kan finde sted. En af betingelserne (nr. 4) er, at patienten indenfor det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse har været ordineret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men har undladt at følge den ordinerede medicinske behandling.

Dansk Selskab for Distriktspsykiatri har den kommentar, at denne betingelse i dagens Danmark reelt indskrænker anvendelsen af tvungen opfølgning til Region Hovedstaden og i mindre grad til 2 andre af landets regioner. Dermed vil metoden ikke kunne finde anvendelse overfor halvdelen af den målgruppe, vi har her i landet.

Der henvises i denne sammenhæng til en kortlægning af ACT -modellens udbredelse i Danmark, som selskabet for nylig har foretaget og lagt på hjemmesiden (www.distriktspsykiatri.dk).

 Vedrørende opfølgning og evaluering af ordningen
Lovforslagets udmønter tvungen opfølgning som en tidsbegrænset forsøgsordning med afsluttende evaluering (bilag nr. 1), hvor Sundhedsstyrelsen nedsætter en bredt sammensat følgegruppe, som følger og evaluerer virkningerne af lovforslaget. Evalueringen omfatter antal og varighed af foranstaltningerne, antallet af tvangsindlæggelser efter udskrivning mm. Dansk Selskab for Distriktspsykiatri vil opfordre til, at evalueringen udvides med kvalitetsdata på et mere detaljeret niveau. En stor del af målgruppen vil formentlig være patienter med diagnosen skizofreni. Dette giver mulighed for anvendelse af data, som alligevel indberettes til det Nationale Indikatorprojekt for Skizofreni. Endvidere kan det anbefales at indsamle data om tilfredshed og andre kommentarer fra patienterne og – om muligt – fra deres pårørende ud fra tankerne om en distriktspsykiatrisk ”eftersamtale”.

 Vedrørende distriktspsykiatriens rolle som tovholder
Bortset fra initiativet under indlæggelsen, som fører frem til foranstaltningen samt de formentlig få episoder af tvangsmedicinering, som i de enkelte tilfælde vil finde sted, er foranstaltningen primært en distriktspsykiatrisk opgave. Målet er netop at sikre et råderum for distriktspsykiatrisk behandling og rehabilitering, så patienten har en reel  mulighed for at komme sig. Det fremgår ikke af teksten, som ledsager lovforslaget. Det bør gøres mere tydeligt.

I den sammenhæng er det også uklart, om ”overlægen, som træffer beslutning” skal være den samme person, som den overlæge, som træffer beslutning om en evt. forlængelse i op til i alt 12 måneder. Overlægen tilknyttet et intensivt, lukket afsnit er sjældent den samme person, som varetager behandlingsansvaret i distriktspsykiatrien eller i et opsøgende team. Og, det er sidstnævnte, som er nærmest ved patienten i praksis. Det vil give mest mening, hvis overlægeansvaret kan omplaceres indenfor den samme psykiatriske afdeling.

 Vedrørende en evt. afhentning af patienten med politiets hjælp
I teksten står der, at det så vidt muligt skal være civilklædte betjente, som deltager i en evt. afhentning af patienten. Dansk Selskab foreslår, at det altid skal være civilklædte betjente. Tvungen opfølgning vil i praksis være en planlagt hændelse, hvilket indebærer, at det ikke vil være problematisk for politiet som ved akutte tvangsindlæggelser at skifte til civil, således at foranstaltningen kan finde sted under bedst mulige etiske og ikke stigmatiserende betingelser for patienten.

Med venlig hilsen
Kristen Kistrup, Centerchef, Formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri

 

• Psykiatrisk testamente

Svar på brev fra LAP vedr. psykiatrisk testamente, marts 2010

På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Distriktspsykiatri vil jeg hermed give LAP en tilbagemelding om det psykiatriske testamente i forlængelse af jeres brev af 3. marts.

I bestyrelsen har vi som ønsket forholdt os til selskabets holdning til brugen af testamentet og, hvordan vi tænker testamentet respekteret i den individuelle behandling af patienter i psykiatrien. Endelig efterspørger LAPs Tvanggruppe evt. bemærkninger til processen hen imod at gøre testamentet retsgyldigt.

Vedr. selskabets holdning til brugen af testamentet
Vi har med stor interesse læst Psykiatrisk Testamente – med vejledende kommentarer. Dansk Selskab for Distriktspsykiatri har et særligt fokus på patientinddragelse og dette tiltag falder helt i tråd med fokusområdet og med det arbejde, som finder sted omkring reduktion af anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien. Her tænker vi især på eftersamtalerne, som bl.a. har til hensigt at samle læring og forebygge tvang fremover – eller i hvert fald at lade erfaringer og læring komme med, hvis det skulle blive nødvendigt at udøve tvang på ny.

Samlet er det selskabets holdning, at dette tiltag giver god mening og vi kan kun støtte op om anvendelsen af testamentet.

Som det er jer bekendt taler vi i den henseende på andres vegne, da tvangsanvendelsen ikke finder sted i distriktspsykiatrien, men under indlæggelse.

Vedr. hvordan vi tænker testamentet respekteret i den individuelle behandling af patienter i psykiatrien
Selskabet tænker testamentet respekteret i det omfang, det er muligt. Vi er ikke jurister, men vi ser eksempelvis visse juridiske barrierer iht. gældende lov. Eksempelvis har de psykiatriske afdelinger lokalt en liste med patientrådgivere, hvor de psykiatriske afdelinger vælger ud fra iht. loven. Hvis testamentet indeholder en prioritering af en patientrådgiver fra listen, er det teknisk set et mindre problem. Hvis den ønskede patientrådgiver ikke tilhører listen, mener vi, der er et problem.

Evt. bemærkninger til processen mod at gøre testamentet retsgyldigt
Med udgangspunkt i ovennævnte er der efter vores opfattelse detaljer i testamentet, som ikke er retsgyldige ift. den gældende lov. Vi foreslår derfor, at LAP kontakter ministeriet for at høre om, hvordan man kommer videre med dette fornuftige initiativ.

 Med venlig hilsen

Kristen Kistrup, Centerchef, Formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri  

      

• Behandling af PTSD hos veteraner – rapportudkast
  

Høring af rapporten “Behandling af PTSD hos veteraner – anbefalinger for fremtidig planlægning” – høringssvar, januar 2010.

Dansk Selskab for Distriktspsykiatri takker for muligheden for høring af ovennævnte. Rapporten indeholder en grundig gennemgang af problemstillingen. Vi har intet at tilføje – og selskabet tiltræder indholdet inklusive anbefalingerne.

Med venlig hilsen
Kristen Kistrup, Centerchef, Formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri